LSV Group

Hvem er LSV Group

LSV Group står for LEAN Six Sigma Vision Group, og som navnet antyder, anvender vi ledelsesværktøjerne LEAN og Six Sigma, som vi har forenet til ét koncept for på den måde at sørge for at skabe endnu mere værdi til vores kunder.

Vi ser det som vores fornemste opgave at skabe solide resultater. Det er vores vision at hjælpe vores kunder med at nå deres visioner og mål.

Det er administrerende direktør Katrine Rohde, der stiftede LSV Group i 2006. Da hun startede virksomheden, havde hun allerede fået LEAN Six Sigma godt ind i blodet, da hun i mange år rejste verden tyndt for virksomheden GE (General Electric) og implementerede Six Sigmas tunge ledelseskontrolsystem (BPMS – Business Proces Management System) – altså hele metodeapparatet for kundeorienteret driftsledelse.

Netop GE er kendt for at have startet Six Sigma-kulturen på ledelsesniveau på verdensplan.

I LSV Group ønsker vi hele tiden at levere markedets bedste kvalitet. Vi er selv praktikere, der har siddet på ”den anden side af bordet”, og som på egen krop har erfaret et utal af ledelsesmæssige udfordringer. Med vores egen praktiske erfaring, kombineret med vores LEAN Six Sigma-viden, har vi en række solide værktøjer til at løse vores kunders udfordringer.

Hvad vi tilbyder

LSV Group har to kerneområder: nemlig konsulentydelser og uddannelser. Vi tilbyder både klasserumsundervisning og e-learning studiepakker. LSV Group er tilmed akkrediteret og certificeret af The International Association for Six Sigma Certification (IASSC) og People Cert Group.

Igennem årene har LSV Group arbejdet med over 100 store og mellemstore danske, svenske og norske virksomheder. Katrine Rohde bruger meget af sin tid på at drive virksomheden efter de principper, som LSV Group anbefaler, hvilket har resulteret i 5 Tripple A-akkrediteringer fra Bisnode samt tre vækstgazeller fra Børsen.

LSV Group fakta:

  • Katrine Rohde er født 22. juli 1973 og stiftede LSV Group i 2006 efter en længere karriere hos GE.
  • I 2007 blev LSV Groups CEO Katrine Rohde udnævnt blandt Top 100 Talenter i Danmark i kategorien direktører af Berlingske Business Magasin, og i 2009 blev Katrine tildelt titlen som årets anden bedste leder af Junior Chamber International (JCI).
  • Katrine Rohde har en række konsulenter ansat i LSV Group, hvoraf den ene, Kion Schmeltzer, er partner i firmaet og står for undervisning, foredrag og events.
  • LSV Group bruger ledelsesværktøjerne LEAN og Six Sigma, som er slået sammen til et koncept. Virksomheden tilbyder konsulentydelser, undervisning og e-learning studiepakker.
  • LSV Group har gennem tiden modtaget 5 Tripple A-akkrediteringer fra Bisnode (2012, 2013, 2014, 2015, 2016) og tre vækstgazeller fra Børsen (2013, 2014, 2015).
Katrine Rohde og Kion Schmeltzer

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med værktøjer, tips og interessante artikler om LEAN Six Sigma, herunder om os, vores ydelser og vores kompetencer, der understøtter forretningsoptimering.