FMEA – få kontrol over dit produkt i hele levetiden

FMEA’en er en forkortelse af Failure Mode Effect Analysis. Vi bruger forskellige FMEA’er alt efter hvor man er henne i forløbet og derfor med forskelligt fokus.

Eksempel

  • Koncept FMEA
  • System/funktions FMEA
  • Proces FMEA
  • Projekt FMEA
  • Design FMEA

Som eksempel kan du se DFMEA’en nedenfor.

DFMEA – Få kontrol over dit produkt

Forestil dig, at fejl ikke opstår, så du ikke skal bruge tid, ressourcer og i sidste ende penge på at få rettet fejlen op igen. Det kan lykkes med analyseværktøjet DFMEA – her får du kontrol over dit produkt.

DFMEA står for Design Failure Mode Effect Analysis og er et analyseværktøj til proaktiv risikostyring. Her får du og din virksomhed får muligheden for at opdage fejlene og rette dem allerede i designprocessen.

Eksperter anslår Cost of Poor Quality (COPQ) – det vil sige, hvor meget det koster at lave fejl – til at være fem til 30 procent af bruttoomsætningen for de fleste virksomheder.

Som et eksempel på, hvor meget man taber på fejl, så forstil en virksomhed, der omsætter for 100 millioner kroner on ugen og har en COPQ på 20 procent. Det betyder altså, at ud af en femdags arbejdsuge vil en hel dag gå med at producere produkter, som ikke kan bruges til noget!

Heldigvis er DFMEA et enestående værktøj til at kvalitetssikre dine produkter. Du får nemlig kontrol over dine produkter fra starten af produktionsprocessen.

DFMEA er for alle virksomheder, der arbejder med design. Der findes flere forskellige typer af Failure Mode Effect Analysis (FMEA) – fx Process FMEA (PFMEA). I LSV Group arbejder vi med alle typer af FMEAér men DFMEA – Design Failure Mode Effect Analysis er her hvor du får den største gevinst.

Så sig farvel til fejl og ikke mindst brandslukningskulturen i din organisation – ildebrandene får nemlig sværere vilkår i din virksomhed med DFMEA.

Derfor arbejder vi med DFMEA, når vi laver et kursusforløb til jer

  • Du bliver i stand til at forudse risikoelementer
  • Du kommer i kontrol med dit design
  • Du gør tingene rigtigt første gang
  • Du lærer dit produkt grundigt at kende
  • Du undgår en masse fejl
  • Du undgår en masse klager
  • Du kommer til at spare penge
  • Du får mulighed for at skabe en kulturændring i organisationen
  • Du bliver i stand til at afdække interessenternes krav og bekymringer mht. produktet

I et produkt er der altid et antal krav til hvert enkelt delelement. Vi tager udgangspunkt i krav vi kender, og kortlægger dem.

Se fx på en indkøbsvogn. Kunden har eksempelvis en forventning om, at hjulene på vognen glider let rundt, og at der er plads til mange varer i vognen. Andre krav kunne være, at der er et børnesæde i vognen, som er behageligt at sidde på.

I DFMEA arbejder vi med at kortlægge, hvad der er kravene til de enkelte dele, fx hjulene på indkøbsvognen, sædet osv., men også hvad der skal til for at de enkelte dele passer sammen og til sidst kan udgøre en indkøbsvogn.

Hvert enkelt delelement bliver kort sagt gennemgået for herefter at sikre den rette kvalitet. Dette gøres i samarbejde med de medarbejdere inden for virksomheden, som har den tekniske viden.

I LSV Group tilbyder vi altså rammeværket (DFMEA) og evnen til grundigt at stille de rigtige spørgsmål for at belyse risikoelementer i designet, som virksomheden måske ikke selv tænker over.

DFMEA er derfor bindeleddet mellem designere, produktion og andre relevante interessenter. Det er et slags kommunikationsværktøj, som sørger for, at medarbejdere og eventuelle leverandører har et fælles risikobillede.

Med DFMEA sørger vi altså for, at alle elementer i designet er finkæmmet for at undgå fejl og i sidste ende spild af virksomhedens penge.


Faserne i arbejdet med dfmea

Der er mange trin i arbejdet med Design Failure Mode Effect Analysis. Groft sagt er der tre faser i DFMEA-arbejdet – herunder er et overordnet overblik:

Fase 1 – Indsamling af viden

  • Medarbejderne skal forstå opgaven og produktdesignet

Fase 2 – Kortlæging

  • Produktet gennemgås
  • Der laves et risikobillede
  • Elementer, som der skal arbejdes videre med, bliver udvalgt
  • Alle interessenter skal være enige om risikobilledet
  • Alle produkter og delsamlinger gennemgås for potentielle fejl

Fase 3 – Handlingsplan

  • Hvilke handlinger skal der til for at nedbringe risikobilledet?
  • Ejerskab, deadlines og leverancer skal defineres

Derfor arbejder vi med dFMea

Hos LSV Group er vi ikke bange for at finde de ”ømme tæer” og få fakta lagt frem på bordet. Vi har solid erfaring i DFMEA og har arbejdet med produkter af høj kompleksitet.

Vores erfarne undervisere er klar til at rådgive dig.

Der er mange, der arbejder i forskellige retninger inden for DFMEA. Vi har kompetencerne til at standardisere analyseværktøjet, så alle taler det samme sprog og arbejder i samme retning.

Vi giver en risikobetragtning fra mange vinkler og har evnerne og kompetencerne til at samle alle hovedinteressenter og kommunikere med dem, så de forstår vigtigheden af arbejdet.

Desuden har vi mange års erfaring med LEAN Six Sigma. Derfor er vi trænede inden for en forretningskultur, hvor der hele tiden arbejdes med data.

Som følge af vores LEAN Six Sigma-baggrund har vi også erfaring med at implementere forretningskulturer. Derfor kan vi hjælpe dig og din virksomhed med selv at kunne stå på egne ben i forhold til DFMEA.